Historien i Dianalund, Niløse, Skellebjerg og Ruds Vedby

Søg på lokalarkivets website:

Lokalarkivet

Find Dianalund Lokalarkiv i Arkiv.dk

Tilbage til Tersløse

Engang var der tre biblioteker alene i Tersløse sogn!                                 

Historien om Biblioteket i Dianalund

Tre biblioteker

I 1933 havde Filadelfia et bibliotek, der rummede 3000 bind. På kommuneskolen i Tersløse stod den såkaldte Schouske Bogsamling, der rummede blot 1400 bind. Selvom den sidste bogsamling fungerede som kommunebibliotek, var bogtitlerne omkring 1940 forældede, for intetsigende og for utilstrækkelige til at dække behovet for viden og oplevelse. Schnell, der var lærer på Kolonien, og som boede på Karsholtevej nr. 1 ønskede derfor at oprette et rigtigt bibliotek. En efterårsdag i 1942 bankede han derfor på hos mejeribestyrerens på Stationsvej, for skulle sagen nyde fremme, var det vigtigt, at mejeribestyrer Sørensen var med. Schnell og Sørensen besluttede at dele byen op imellem sig og spørge husstand efter husstand, om den ville være med i en biblioteksforening. Da Sørensen var en travl mand, blev det hans datter, der gik for ham, men resultatet blev, at en biblioteksforening oprettedes i 1942. Bogsamlingen fik til huse i to glasskabe i det såkaldte telefonværelse på Hotellet. Senere - omkring 1945 - flyttede det ned i den del af Teknisk Skole på Danasvej 12, hvor postboreren, der havde solgt huset til Teknisk skole, havde haft lejlighed. Biblioteket havde åbent to gange om ugen. Fru Schnell, der var uddannet bibliotekar, ledte dette Dianalunds første bibliotek. Bøgerne stod i glasskabe, således at eleverne på Teknisk skole ikke kunne gramse på dem. I Tersløse stod stadig Den Schouske Bogsamling, så sognet havde altså hele to biblioteker. Hertil kom så biblioteket på Filadelfia..

Hvilke bøger udlånte man?

Da biblioteket i Dianalund etablerede sig i november 1943, bestod samlingen af 223 bøger, heraf var 109 faglitteratur og 114 skønlitteratur. 12.11. registreredes bibliotekets første bog. Det var Martin Andersen Nexøs Bornholmernoveller, der er trykt i 1913. Den havde man erhvervet som gave. Det, at man indlemmede en bog af kommunisten Martin Andersen Nexø i samlingen, beskriver meget godt det kulturskred, krigen havde fremkaldt. I december 1939 brændte forstanderinde Magdalene Lauridsen i Sorø ved en offentlig bogbrænding samtlige Nexøs bøger. Selvfølgelig kom inspirationen hertil fra nazisterne i Tyskland, men i BTs reportage fra den 5.12. får man det indtryk, at hun her gjorde en samfundsgavnlig handling. Men nu var Martik Andersen Nexø acceptabel, også for borgerlige kredse.

Bog nr. 20 i Dianalund Bibliotek var J. Bech Nygaard: "Du blev træl", trykt samme år og købt hos boghandler Nielsen på Stationsvej for 8 kroner og 50 øre. Bogen blev dengang opfattet som en meget stærk og samfundskritisk bog, der navnlig diskuterede opdragelsen af unge piger og deres manglende indførelse i seksuallivets mysterier. Underligt nok købte man ikke den første bog i serien: "Guds Blinde Øje". Men aktuel var man. Tove Ditlevsens "Barndommens Gade" fra 1943 blev erhvervet som nr. 44 og købt hos den stedlige boghandler for 7 kroner og 23 øre. Bøger for børn registreredes først fra og med den 1.11. 1944. Da har man 89 børnebøger.

Medlemmer

Det første registrerede medlem i Biblioteksforeningen var malermester J. Brøndum i huset Højbo på Danasvej. Han indmeldte sig den 25.1. 1943. Samme dag indmeldte der sig 35. Nr. 23 var læge Tage Philbert. Nr. 24 var hans kone. Hun har i rubrikken "stilling" efter datidens skik skrevet "gift med lægen". 29.1. 1943 var medlemstallet oppe på 75. Nummer 58 var "Knudsen, Emil, installatør" Han betalte kun kontingent for året 1943-44. I rubrikken 45-46 står lakonisk "død"[1]. Hans kone betalte lige til 1947. Lærerne i kommunen var ikke særlig aktive som medlemmer. Den første februar 1943 meldte lærerne fra Karsholte, C. Chr. Nielsen og frk. Inger Egemar sig ind, og de udmeldte sig igen i 1947. Ved årsskiftet 1943/44 havde foreningen i øvrigt 135 medlemmer, året efter 210.

Udlån

Den første dag, biblioteket havde åbnet (25.01.44) udlåntes 14 fagbøger og 34 skønlitterære bøger. Halvdelen af den udlånte faglitteratur bestod af rejsebøger. Udlånsstatistikken viser, at man om måneden udlånte omkring 300 titler. 4.5. 1945 udlånte man 13 bøger. Næste gang biblioteket havde åbent, den 7.5., udlånte man også 13 bøger.  Befrielsen forårsagede altså ikke fald i udlånet.

Økonomi

Penge til at drive biblioteket for, fik man dels fra det offentlige, dels fra medlemskontingenter og dels ved pengeindsamlinger. 1945 spillede biblioteksforeningen "En søndag på Amager" på Hotellet for at skaffe penge. Det fik en længerevarende effekt, og en effekt, som ikke var tiltænkt. Mejeribestyrerens datter kastede lange blikke efter "københavneren" i stykket. Så lange faktisk, at de to unge mennesker blev forlovet året efter og senere gift som hr. og fru. Lythjohan!

Bibliotekslokaler

1955 solgte læge Tage Philbert sin store bygning på Dr. Sells vej til Kommunen og byggede et mere beskedent hus i "baghaven". Kommunen indrettede kommunekontor med bolig for kæmneren i vestenden. På første sal i det nuværende store mødelokale blev der plads til biblioteket. Inventaret var lavet af tømrermester Frederik Jensen i Hedeboryde i brunbejdset bøg. 1970-71 ombyggedes huset, således at biblioteket flyttede ned i stueetagen i det gamle kommunekontor, der var blevet ledigt, da Rådhuset på marken syd for byen stod færdigt i 1969. Biblioteket havde indtil da haft en litteraturstudiekreds, som imidlertid var gået ind et år i forvejen. Nu håbede man den kunne genoplives, da biblioteket havde fået de flotte, nye rammer. I 1970 modtog biblioteket også bøgerne fra Det schouske Legat, der oprindelig havde stået på skolen i Tersløse. Det år ophørte ordningen med at sognet havde to biblioteker altså formeldt. 1975 ansattes en bibliotekar på deltid, Hans Henrik Petersen. 1979 fik biblioteket rådighed over hele huset, bibliotekaren blev fuldtidsansat, og kommunen fik råd til en børnebibliotekar på deltid. Samme år lukkede biblioteket på Stormly (Filadelfia), idet biblioteksforpligtelsen overgik til kommunen. Filadelfia (amtet) betalte dog et beløb svarende til den deltidsansatte børnebibliotekars løn). 1997 udlåntes den første Cd’er, og Edb-registrering indførtes. 2001 ophørte Filadelfia (amtet) at betale til biblioteket. Hans Henrik Petersen gik på pension 2003 og den hidtidige børnebibliotekar, Jette Krogh, konstitueredes som leder. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev biblioteket et filialbibliotek under Sorø 2007.

Flagalle

I bibliotekets garage havde Borgerforeningen sine flagstænger liggende indtil 2014. Borgerforeningen - nu Dianalund Udviklingsråd - er garant for at Flagallens over 100 flag kommer op på alle flagdage. Borgerforeningen blev stiftet 1919 og i 1933 støttede 75 mennesker foreningen økonomisk. i dag er tallet 400. 1954 gjorde en beboer i avisen vrøvl over, at alle skulle tage hatten af, når flagene blev taget ned. Det behøver man ikke i dag.

Lokalarkivet

På biblioteket havde Lokalarkivet i Dianalund, der dækker det gamle Dianalund kommunes 4 sogne, til huse i 3 lokaler på første sal og to lokaler i kælderen. Arkivet ledes siden 2007 af en kommunalt ansat leder, mens Lokalhistorisk Forening for gl. Dianalund kommune støtter op om arkivet. Arkivet oprettedes af kommunens pensionerede kæmner, Erik Rasmussen, i 1986 som et foreningsdrevet arkiv.  I forbindelse med kommunesammenlægningen blev arkivet kommunalt.2013 flytter biblioteket ned i det gamle rådhus på adressen Sømosevej 44

Jørgen Mogensen

Læs mere i Jørgen Mogensen: Langs landevej 255 bind 5

[1] Emil Knudsen var frihedskæmper og døde i tysk fangenskab i marts 1945