Starup

 

Den brutale svenske besættelse af Sjælland 1657-60 satte sig mange spor. Bl.a. forsvandt en landsby fra vor egn.

 

Interview med Jørgen Mogensen

 

Jørgen Mogensen og Karen Hansen

 

En landsby for meget på kortet!

SP: du siger, at du har fundet en forsvunden landsby ingen før 2003 kendte. Hvordan gik det til?

SV: Jeg sad på Lokalarkivet og kikkede på et gammelt kort af Johannes Meyer over vor egn. Jeg kunne genkende de forskellige landsbyer, men pludselig stødte jeg på navnet Starup. Starup er en landsby, der ikke findes i dag, og som ingen kender.

sp: Men Meyer kunne vel være kommet til at sætte en by ind fra et andet kort? Han var trods alt ikke lokalkendt

sv: Det må man bestemt ikke udelukke, men på samme tid fandt slægtsforsker Karen Hansen et fragment af en kirkebog fra Tersløse sogn, hvori landsbyen Starup lå. Fragmentet stammede fra 1650, og her optræder et par personer fra Starup som faddere.

 

sp: Så du er overbevist om at Starup har eksisteret?

sv: Ja

sp: Men hvorfor forsvandt den så?

sv: Det er nærliggende at pege på svenskekrigene 1657-60. Besættelsen af Sjælland var meget brutal. Vi ved at 2000 mennesker blev dræbt eller på anden måde forsvandt. 2000 mennesker er også i dag mange mennesker. Dengang, hvor der kun levede 1/6 af de, der i dag bor her, var det ufatteligt stort. En af landsbyerne i Tersløse sogn måtte opgives og indbyggerne fordeles i de andre.

 

sp: Ved man noget om Starup?

sv: Af endelsen kan vi se, at den er opstået i middelalderen og opstået som en udflytterby i skoven, en rydning i denne. Endelsen "rup", lød oprindelig "torp", og torp betyder "rydning i en skov". Antallet af gårde/huse har været beskeden. Landsbyen har nok højest bestået af 6 familier, sandsynligvis færre, måske kun 3. Landsbyen har aldrig haft egen kirke, men har betjent sig af kirken i Tersløse. Jorddyrkning har måske været beskeden. Erhvervet har været knyttet til skoven, f.eks. som kulsvigere, jægere, hyrder eller brændselshandlere.

sp: Kan man sige noget nærmere om hvor den har ligget?

sv: Den nøjagtige beliggenhed kan vi ikke sige noget om ud fra Meyers kort, men den har ligget vest for Atterup, nord for Tersløse og sydligere end Brandstrup. Et kvalificeret gæt er hvor der altid - selv på de ældste kort - er et indhak af agerland i Tersløse Bøgeskov.

sp: Er der intet af den tilbage i dag?

sv: Nej, men 250 år senere opstod den fra de døde, nu under navnet Dianalund og denne gang med større livskraft. Dianalund har således i dag 5000 indbyggere.

             

 

 

Billedtekst:

øverst ses Meyers kort, hvor Starup ses i øverste venstre hjørne. nederst ses omtalen af kirkebogen fra 1650-51, hvor byen er omtalt

 

Lokalhistorien

i Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse Sogne

- Hjemmeside for Lokalhistorisk forening og for Lokalarkivet-

Tilbage til Tersløse sogn

Hvem var Johannes Meyer?

1647 blev Meyer, der var født i Husum, ansat af Christian 4. til at tegne et kort over hele Danmark og derefter en række detailkort. Lønnen var god, men hele arbejdet skulle være færdigt i løbet af 6 år. Da Meyer var ganske alene om det, var det på forhånd en umulig opgave. Men Meyer gik i gang med stor energi. Allerede 1650 var hovedkortet færdigt, og så gik han i gang med detailkortene. Han havde lige så primitive hjælpemidler som andre kartografer på den tid, men skilte sig fra opgaven med bravur. Desværre døde Christian 4. allerede i 1648 og efterfølgeren, Frederik 3., var ikke synderligt interesseret i faderens projekt. Dette sammen med svenskekrigene gjorde, at Meyer ikke fik tegnet kortene færdige, og de, han fik færdige, blev aldrig stukket i kobber. Det sidste gør, at de kort fra Meyers hånd, der er bevaret til vor tid, fremtræder grumsede og slørede i forhold til hvad et kobbertryk ville opvise. Meyer fik imidlertid tegnet et kort af det sydlige område af Holbæk Amt, og dermed fik han også Starup med.

 

 

 

 

 

Hjem